Lær at udarbejde en business case til det offentlige - Sorø

Kom til Sorø og lær at udarbejde en business case til det offentlige!
Dagens underviser, Brian Østergaard, har arbejdet med salg og implementering af løsninger til den offentlige sundhedssektor siden 2008 og har som rådgiver hjulpet mange virksomheder med at finde vej til beslutningstagerne og til at forstå processen for kommunerne fra projektfasen til driftsfasen.
På workshoppen gennemgår Brian sin tilgang til salg og udarbejdelse af business case som et vigtigt understøttende redskab til dialogen med sundhedssektoren, samt hvornår beslutningerne i det offentlige inddrages i salgsprocessen. Når dagen er omme vil du selv have udarbejdet første udkast til en business case for netop jeres løsning.
Dagen bliver struktureret som en workshop med korte indlæg, hvorefter I selv gennem dagen vil arbejde med jeres case, og i løbet af dagen kommer vi bl.a. ind på:
- Grundlaget for en god business case
- Værditilbud
- Gevinstrealisering
- Effektkæde
- Hvilke parametre kigger den offentlige sundhedssektor på, når de indkøber nye løsninger?
- Udarbejdelse af business case
- Forståelse af “Det kommunale højhus”
- Hvornår involverer du hvilke stakeholders?
Efter workshoppen vil du have mulighed for at få individuel feedback på din nyudarbejdede business case ved et digitalt 1-times møde med underviser Brian Østergaard.
Det bliver en intens dag, så kom med dit bedste humør, en skarp notespen og blok samt din computer
Program
- 09:00 - 11.30: Indlæg fra Brian Østergaard - oplæg til casebeskrivelser
- 11.30 - 12.00: Frokost
- 12:00 - 15:00: Arbejde med din egen casebeskrivelse og involvering af stakeholders.
Kaffe/the og kagepauser indlagt i løbet af dagen.
Formalia
Den forventede de minimis-værdi estimeres til DKK 5.000 og bliver først endelig opgjort ved projektets afslutning.
Forløbet er en del af Erhvervsfyrtårn Life Science, som er finansieret af EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og du skal derfor underskrive obligatoriske deltagerdokumenter for at kunne deltage samt registrere de timer, du bruger på forløbet.