Kommunekompasset - fra lukket land til åbne døre i kommunal sundhed og velfærd

Kommunen er en kompleks organisation med flere beslutningsniveauer, og som leverandør kan det være en udfordring at finde den rette vej ind. Dette forløb er udviklet til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at forstå kommunens struktur og tilpasse deres pitch og salgsstrategi, så den rammer rigtigt – hver gang.

Det særlige ved forløbet? Du møder gæster fra den virkelige verden. 
Vi inviterer nøglepersoner fra kommunernes velfærdsområder, som til daglig arbejder med drift, prioritering og strategiske beslutninger. De deler deres perspektiver, udfordringer og forventninger – og giver dig ærlig feedback på dine pitches. Det er din chance for at høre, hvordan beslutninger træffes i praksis og få direkte input fra dem, du skal overbevise.

På forløbet får du et praktisk og brugbart kommunekompas, der hjælper dig med at navigere gennem de tre centrale niveauer i kommunen: 

  • Operativt niveau – hvor driften og implementeringen sker
  • Taktisk niveau – hvor faglig ledelse og prioritering foregår
  • Strategisk niveau – hvor direktion og cheflag sætter retningen

Efter forløbet kan du:

  • Forstå og navigere i kommunens tre beslutningsniveauer
  • Tilpasse dit pitch til hvert niveau – fra implementering til strategisk gevinst
  • Kortlægge organisatoriske krav og barrierer bl.a. arbejdsgange, ressourcer, risici og implementeringsforudsætninger.
  • Udarbejde en realistisk kommunal salgsstrategi med interessentanalyse, veje gennem kommunen og en konkret handleplan. 

Format og indhold

  • To formiddage á 3 timer med oplæg, interviews og øvelser 
    Tre kommunale gæster fra især ældre og socialområdet - fra hhv. operativt, taktisk og strategisk niveau – med virkelige cases og erfaringer 
    Udvalgte mini-pitches i plenum med feedback fra kommunale beslutningstagere 
    Individuel sparring (1 time pr. virksomhed) mellem dag 1 og dag 2 

Programoversigt

Dag 1 – Fredag 6. februar 2026 (kl. 08.30–11.30)
Fokus: Indblik i operativt og taktisk niveau

  • Oplæg og interviews med en velfærdsteknologikonsulent og en faglig leder
  • Mini-pitches og feedback
  • Opsamling og introduktion til individuel sparring

Individuel sparring (1 time pr. virksomhed) mellem dag 1 og dag 2
Fokus: Pitch (alle niveauer), interessentanalyse og konkrete næste skridt.

Dag 2 – Fredag 27. februar 2026 (kl. 08.30–11.30)
Fokus: Strategisk niveau, pitchforbedring og salgsstrategi

  • Oplæg og interview med strategisk gæst
  • Øvelser: Ny direktørpitch og strategiarbejde
  • Udarbejdelse af 30-dages handleplan

Hvorfor deltage?
Hvis du vil styrke din position som leverandør til kommunerne, er dette forløb din genvej til indsigt, netværk og konkrete værktøjer. Du får ikke kun viden – du får direkte dialog med kommunale beslutningstagere og en plan, der kan omsættes til handling med det samme.

Forløbet er gratis men har en estimeret de minimis-værdi på DKK 5.000 pr. virksomhed. 

 

Skemalagte aktiviteter

Dato
Titel
06-02-2026
09.00 - 12.00
Workshop 1: Kommunekompasset
06-02-2026
09.00 - 12.00
Nordre Fasanvej 215, 2000 Frederiksberg (lokale K1 - Study Room)
27-02-2026
09.00 - 12.00
Workshop 2: Kommunekompasset
27-02-2026
09.00 - 12.00
Nordre Fasanvej 215, 2000 Frederiksberg (lokale K1 - Study Room)

Information

Tilmelding slutter
31-01-2026 23.55

Kontaktperson

Anne Laursen

Projektkoordinator
Erhvervshus Hovedstaden S/I

41886602